Josep Pedrerol svarer Zidane: Intensitet? Den fysiske forberedelse er en katastrofe og alle er skadede. +++ Roberto Gómez: Zidanes kredit er opbrugt, Florentino bør tage en beslutning. +++ Nacho Peña: Zidane er i fare, hvis ikke situationen ændrer sig hurtigt. +++ Antonio Romero, AS: Militaos tilstedeværelse i startopstillingen var beklagelig. Den halvt pensionerede Pepe tog hans plads i Porto. +++ Pedja Mijatovic: Der er grund til bekymring og man er nødt til at finde løsninger, men i øjeblikket er Zidane ikke i stand til at finde en løsning og holdet skal forbedre sig i alle henseender. +++ Jorge Valdano i El Transistor: Der mangler forstærkninger, som giver Real Madrid en anden dimension. Vi forventede flere forstærkninger, ikke mindst til midtbanen. +++ David Álvarez: Fortjent sejr til Paris SG over et ekstremt skrøbeligt Real Madrid. +++ Manolo Lama på de sociale medier: Uden midtbane, ingen bold. Uden bold, ingen fodbold. Uden fodbold er der ingen chancer. Uden chancer er der ingen mål. Uden mål er der ingen sejre. Sådan var Real Madrid i dag. +++ Josep Pedrerol: Jeg spørger mig selv, hvor lang kredit Zidane har. Der er en træner ledig på markedet.... +++ Álvaro Benito på de sociale medier: Vi er langt fra at være de bedste. +++ Guti kritisk på de sociale medier: PSG uden sine tre stjerner og så er man ikke en gang i stand til at spille lige op.... +++ Tomás Roncero, AS: Jeg foretrækker ikke at spørge hvad der var sket, hvis Mbappé, Cavani og Neymar havde været med. +++

Florentino Pérez modtager pris

pèrez pris 060719

Real Madrids præsident, Florentino Pérez, har modtaget Revel Leaders Award 2020 på Santiago Bernabéu, der bliver tildelt af Revel Foundation og anerkender den rolle, Real Madrid har påtaget sig, via lederskab og arbejde, i at fremme universelle værdier.

Prisen, der i sine ti leveår har fremhævet de forskellige verdenslederes arbejde for at opnå et velstående og frit samfund, inspireret af solidaritet og socialt ansvar, blev i 2010, for første gang, tildelt Colombias præsident, Álvaro Uribe, for hans særlige bidrag til fremme af demokratiske værdier i samfundet.

Og det var netop Uribe, der præsenterede Real Madrids præsident for den fornemme pris ved ceremoni på Santiago Bernabéu.

Revel Foundation er en af ​​de vigtigste enheder, som Fundación Real Madrid samarbejder med i Colombia, og de har sammen udviklet 30 socio-sportsskoler, der huser næsten 5.000 børn med risiko for social udstødelse.

Log-på for at kommentere

Fundación Real Madrid inviterer til familiefest

Real family fest

Fundación Real Madrid inviterer til Real Familiy Fest den 7. juli i Valdebebas.

Konceptet præsenterede man i dag på Estadio Santiago Bernabéu, hvor man i samarbejde med Komodo vil arrangere en familiefest i Mad Cool-området i Valdebebas, hvor der vil være masser af attraktioner, fodbold og baskeball, samt masser af musik kendt fra børne-TV som Cantajuego, Pica-Pica, Gurli Gris og Power Rangers, som skal dele scene med flere af øjeblikkets store musik-stjerner. Herudover vil der være 40 madboder til den 12 timer lange fest.

Til præsentationen var Real Madrid repræsenteret ved Fundación Real Madrids vicepræsident, Enrique Sánchez, direktør for internationale anliggender, Emilio Butragueño, samt de to ambassadører, Álvaro Arbeloa og Roberto Carlos.

Log-på for at kommentere

Real Madrid åbner sine klinikker i Tyrkiet

Klinik tyrkiet 220618

Foundación Real Madrid åbnede tidligere på ugen op for en ny sæson i klinikkerne i den tyrkiske by Antalya i samarbejde med Generation Adidas International og Be Free Football. Den tidligere Real Madrid-spiller og trefoldige Champions League-vinder, Clarence Seedorf, stod for arrangementet på åbningsdagen og hollænderen var ikke sen til at give guldkorn til den første gruppe af deltagere.

Formålet i Real Madrid Foundacións klinikker verden over er at lære børnene om værdierne ved holdsport og influere disse i at nyde det smukke spil, fodbold nu en gang er.

Det er andet år i træk, at Real Madrid er til stede i Tyrkiet, hvor mere end 600 børn i perioden d. 18. juni frem til d. 7. september menes at deltage i arrangementet.

I 13 uger vil børn i alderen 6 til 16 år dermed kunne nyde det planlagte træningsprogram i klinikkerne på Regnum Carya’s topmoderne faciliteter i Antalya. Ydermere vil to undervisere fra instituttet lære børnene om den unikke model i dette forløb, der kombinerer uddannelse og sport i Real Madrid Foundacións mange klinikker.

Mulighederne er mange for børnene i de respektive klinikker, hvor man som deltager både kan tilegne sig fodbold-teknisk viden og blive uddannet i værdier i en fodboldoplevelse af stor intensitet og kvalitet, der allerede er nået ud til mere end 100 lande på fem kontinenter.

Log-på for at kommentere

Foundación-bestyrelsen godkendte Florentino Pérez’ handlingsplan for næste sæson

Pérez bestyrelsesmøde 220618

Real Madrids magtfulde præsident, Florentino Pérez, har på et større bestyrelsesmøde fået godkendt handlingsplanen for den kommende sæson, hvor Foundación Real Madrid særligt kommer til at fokusere på to ting sit sociale arbejde verden over.

Planen er således, at man vil fokusere på nye udsatte grupper med risiko for social ekskludering i samfundet og indlede nye projekter, der skal omfavne mangfoldigheden, som er et af Foundación Real Madrids helt store varemærker.

Man forsøger dermed at fortsætte traditionen med at tage fat på de store udfordringer, der er i verden på et socio-sportsligt plan. Real Madrid Foundacións hovedmål er skabe social forandring via fodbolden på verdensplan, hvilket der bliver brugt mange ressourcer på i den spanske hovedstadsklub.

Real Madrid Foundación driver således mere end 600 projekter på verdensplan, der alle har til formål at hjælpe udsatte, der er i en større risikogruppe for social udstødelse i samfundet. Fodbold er fællesnævneren i dette store projekt, der blandt mange ting skal omfavne uddannelse, integration (i samfundet, red.) og samarbejde, hvilket op mod 100.000 mennesker om året drager fordel af, ene og alene qua Real Madrid Foundacións store sociale arbejde i mere end 100 lande verden over.

Log-på for at kommentere

Fundación Real Madrid præsenterer koncert på Estadio Santiago Bernabéu

OTBernabeu

Florentino Pérez præsenterede i dag det nye projekt fra Fundación Real Madrid, som løber af stablen den 29. juni på Estadio Santiago Bernabéu.

Der er tale om en stor koncert OT Bernabéu – Caminando Juntos, hvor hele overskuddet går til velgørende formål. Dermed bliver Estadio Santiago Bernabéu den største koncert på OT-touren, som foregår over alt i Spanien. OT står i øvrigt for Operación Triunfo.

Real Madrids medlemmer og Carnet-holdere vil i en periode få forkøbs-ret på billetterne til den store koncert.

Fundación Real Madrid har eksisteret i 20 år og har gennem mere end 500 projekter i 77 lande hjulpet mere end 1 million børn og unge.

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.