unisportShop2017

Zidanes store sommerbeslutninger

Logo Realmadrid 010101

Zidane ser ud til at være en sikker mand på cheftrænerposten i næste sæson, ligegyldigt hvordan det går, hvis ligaen genoptages. AS opstiller i den forbindelse en række dilemmaer, som franskmanden skal forholde sig til, og de lyder som følgende.

Angriberposten
Det har i denne sæson været tydeligt, at Real Madrid mangler mål. Da holdet for nogle sæsoner siden vandt både ligaen og Champions League, scorede man næsten tre mål per kamp, og i denne sæson er tallet under to. Af den grund bliver klubben linket til målfarlige spillere som Erling Håland, men ifølge AS træder nordmandens frikøbsklausul på 75 millioner euro først i kraft i vinteren 2021, hvorfor han kan blive uoverkommelig dyr til sommer. Zidane skal derfor beslutte sig for, om han vil spille en sæson mere med den samme offensiv, hvor Hazard og Asensio igen vil være klar til kamp.

Bale og James
Zidane ønskede i sommers at afhænde begge spillere, og han vil forsøge det samme i år. Begge spillere er løntunge, og de kan blive svære at komme af med til sommer grundet klubbernes økonomiske situation efter fodboldpausen. For Zidane er en afsked med de to spillere dog en prioritet.

Pogba
Zidane ønsker fortsat at hente franskmanden, der kan bidrage med mere fysik end spillere som Ødegaard og Ceballos. Pogbas kontrakt udløber i 2021, og på grund af coronakrisen er prisen på ham formodentlig faldet til under 100 millioner euro. Real Madrids økonomi er dog også påvirket, og man ønsker ikke, at et køb af Pogba skal forværre mulighederne for at hente Mbappé året efter.

Backpladserne
Dette dilemma omhandler det hyppigt omtalte back-puslespil, som Real Madrid skal lægge til sommer. Spørgsmålet er, om Odriozola har en fremtid i klubben, selvom han selv udtrykker sit håb om at slå til i Real Madrid, og derudover skal man forholde sig til Reguilón og Achraf. Begge spillere havde gang i gode sæsoner før fodboldpausen, men på grund af coronakrisen kan en af dem også ende med at blive solgt, eftersom deres værdier er steget i løbet af sæsonen.

Det centrale forsvar
I denne sæson har Ramos og Varane været sikre startere, mens Nacho og Militão blot har spillet henholdsvis ni og 13 kampe. Militão har leveret en række tvivlsomme præstationer, og hos AS spekulerer man i, om 30-årige Nacho vil anmode om et salg til sommer for at få mere spilletid. Det er derfor muligt, at Zidane ønsker at hente en ny spiller ind for at øge konkurrencen til startpladserne, og her er Jesús Vallejo angiveligt ikke længere en del af overvejelserne.

Lunin og Areola
Dette sidste dilemma handler om tjansen som holdets reservemålmand. Man hentede for to sæsoner siden Andriy Lunin for elleve millioner euro, men siden har ukraineren ikke fået meget spilletid på grund af nogle uheldige lejeophold. Spørgsmålet er derfor, om man skal forsøge at skrive under med Areola på permanent basis og satse på, at Lunin kan blive lejet ud til en klub fra den bedste spanske række i næste sæson, eller om Lunin allerede skal agere reservekeeper i Real Madrid i den kommende sæson.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.