unisportShop2017

Real Madrid i dyb sorg: Agustín Herrerín er død

HERRERIN RAMOS MARCELO 3AM9635Thumb

Real Madrid er i dyb sorg over den triste nyhed om, at Agustín Herrerín i dag er afgået ved døden i en alder af 86 år. Det skete efter længere tids sygdom

Agustín Herrerín er ikke hvem som helst i Real Madrid. Faktisk har han opnået en nærmest mytisk figur i Real Madrid-truppen, hvor han gennem årene har fungeret som en slags far for flere af spillerne og derfor har det også ramt ekstra hårdt, at klubbens delegerede på banen gennem 18 år og ansat i Real Madrid i mere end 50 år nu ikke længere lever.

Agustín Herrerín blev født Madridista og han afgik ved døden som Madridista efter at have tilbragt størstedelen af livet som 100% loyal ansat og han var en af den slags personer, som alle kunne lide og i løbet af dagen er det da også strømmet ind med tilkendegivelser fra tidligere spillere, heriblandt David Beckham.

Han blev klubbens delegerede i 1999 og han havde sit eget kontor ved spillertunnelen på Estadio Santiago Bernabéu. Her stod døren altid åben og Real Madrids spillere gik ikke forbi uden at gå ind og hilse på. Det samme med dommerne til kampene, som altid var forbi til en snak og det samme gjorde sig gældende for udeholdene, hvor der altid var en person, han kendte. Som for eksempel Barcelonas Carles Puyol, som var forbi for at kondolere for Herreríns hustru, da hun afgik ved døden.

Madridistas vil huske ham som den noble ældre herre med det hvide hår, som altid stod ved spillertunnelen under kampene og flere vil måske også huske ham som manden, der klarede ærterne den 11. april 1998, da det ene mål faldt sammen forud for Real Madrids CL-semifinale mod Dortmund, hvor han kørte ud på træningsanlægget og hentede et nyt mål, så kampen kunne blive gennemført.

Eller da han den 12. december 2004 informerede kampens fjerdedommer om, at der var indløbet en bombetrussel, som gjorde at man måtte afbryde kampen og straks evakuere Estadio Santiago Bernabéu.

Men først og fremmest var han spillernes mand og nære ven. Så meget, at Cristiano Ronaldo valgte at tildele ham en af sine guldbolde. Herrerín erindrede selv efterfølgende, hvordan hans ben rystede under ham. For sådan var han. Stille og ydmyg. En mand, som altid passede sit job.

Agustín Herrerín måtte stoppe som delegeret sidste år, da han blev ramt af sygdom, men klubben valgte at hædre ham den 20. oktober, hvor han blev hyldet på Estadio Santiago Bernabéu med overrækkelse af forskellige gaver fra Marcelo og Sergio Ramos.

Real Madrid har mistet en institution i klubben. En kulturbærer og en klubmand af Guds nåde. Æret være dit minde, Agustín.

Descanse en Paz!

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.